Første tur i camperen

05:15 på en højhellig skærtorsdag står vi op og er afsted mod Flensborg; vi skal se camperen for første gang!

Prøv lige at se vores lækre lounge med skyline. Vi glæder os til morgenmad i solskin og tørvejr her.

Da vi ankommer til IMC, bliver vi modtaget af Marion, der hjalp os med overdragelse og udlevering af nøgler, og camperen er VORES nu! Det har vi glædet os længe til. Vi gennemgår den, og den lever op til alle vores forventninger. I den her bil er der en lounge, som er mega praktisk, og giver mere plads til at komme rundt omkring i vognen. Når bordet ikke bliver brugt, kan det klappes sammen så det kun fylder halvdelen. Om aftenen, når vi har fået rigeligt af kulturelle indslag og masser af motion, er der mulighed for at sænke bordet og lave en slags flydersofa til at dase i, hvis vejret nu ikke er med os, eller vi bare har brug for at være indenfor.

Efter vi fik overdraget nøgler, gennemgik camperen osv, kørte vi en lille tur til Galting havn, hvor vi spiste en hurtig frokost. Bagefter fik vi målt op i skabe og “garage” så vi kan få organiseret alle vores ting og sager, så det bliver nemt at komme til og overskueligt for os på farten.

Vi har selvfølgelig (desværre) en limit i forhold til hvor mange kilo vi må laste. Vi har cirka 430 kilo at gøre godt med, som jo lyder af meget, MEN det tæller og også solceller, gasflasker, markise, cykelholder, altså alle de kedelige ting. Vi er godt presset.

Bilen blev parkeret igen hos IMC i Flensborg, og vi susede til dejlig middag hos Victoria og Anders i Odense, som heldigvis også havde foreslået at vi kunne blive til en overnatning 🙂

De næste 14 dage skal bruges på at udtænke praktiske løsninger og fortsat pakning hjemme, så vi er klar til afgang 3. maj.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *