Så er vi rigtig afsted!

Så kom dagen, vi har ventet på og glædet os til i meeeeget langt tid😍

Torsdag eftermiddag sad vi i toget fra Københavns Hovedbanegård med kurs mod Flensborg. Vi havde booket transitkørsel til fredag d. 3. maj, vi havde arrangeret overnatning i Flensborg, hvor vi skulle hente camperen, så vi startede vores nye eventyr og livsstil glade og veludhvilede. Når man som os har købt bilen på tyske plader og har bopæl i DK, kan man ikke køre rundt i DK på må og få som det passer os. I stedet skal vi have en tilladelse fra SKAT til at køre igennem – og den varer altså kun i 24 timer! Så ved at overnatte i Flensborg sikrede vi også os selv så lang tid som muligt til at pakke camperen i, fremfor at køre frem og tilbage på samme dag.

Fredag hentede vi altså bilen hos IMC og kørte direkte til…. Calles grænsehandel 😂 ret uskyldigt, men vi skulle da lige have lidt snacks til eftermiddagen tilbage på Amager, hvor familie og venner kom forbi for at give et farvelkram og se flyderen (som camperen blev døbt, da vi opdagede nummerpladen indeholder næsten alle bogstaverne til det👌). Hvem havde troet man kunne være 15 i én camper 😜 Det var rigtig dejligt at nå at se så mange lige her til slutspurten😊

Der blev løbet mange gange frem og tilbage for at få camperen pakket, mens skyerne truede over os

Tidsplanen holdt dog ikke helt. Vi havde troet at alt ville være pakket i bilen når folk kom, meeeeen det lykkedes så ikke, så da de sidste kram var uddelt, var klokken cirka 18, og vi fik travlt med at få pakket og lukket lejligheden af.

Klokken 19:30 kørte vi hjemmefra, kurs mod Skanør Havn lige på den anden side af sundet, i det sydlige Sverige.

Så er bilen pakket, og vi er klar til at køre mod Sverige

Til camperen har vi valgt en gasløsning, hvor man tanker LPG gas i en safefill beholder rundt omkring i Europa på specielle stationer. Det ville vi selvfølgelig vente med til vi var kommet på den anden side af sundet, så vi havde mere tid til pakning i Danmark. Det skulle så vise sig være en beslutning vi kom til at fortryde til en smule bitter ærgelse. Efter udfordringer med GPS (Trine), finder vi dog endelig frem til en af de særlige stationer. Men med særlige stationer følger åbenbart særlige åbningstider, så de havde sq lukket, da vi kom trillende 😫😅

På med ja-hatten, og vi kørte videre med kurs mod havnen. Her fandt vi en P-plads i stiv kuling og regn, og skulle så til at få pakket lidt ud i sagerne… Hmmm, det var vi måske ikke super fornøjede med, da vi rigtig havde troet vi skulle drikke Aperiol Spriz i solnedgang med alt på plads. I stedet måtte vi til at finde det allervarmeste nattøj frem og krybe under sommerdynen. Camperen kan jo kun opvarmes med gas… det blev koldt – mega koldt❄❄❄

Finn i fuld gang med at tanke gas om lørdagen

Næste dags vejrudsigt blev ikke meget bedre: lørdag morgen bød på kulde, regn og blæst. Vi slap hurtigt håndbremsen, kørte til havnekontoret, betalte og susede til Lindhamn, hvor der var en gasstation der havde gas til os, juhuuuu!! Så skulle vi bare have det til at fungere. Det skulle åbenbart heller ikke være nemt, så det gav både lidt hovedbrud og gang i den tyske manual 🕵️‍♂️😅

Nu er vi så her ved en svensk skovsø i solnedgang og kun lidt regn 😎😍

Solnedgang over skovsøen

4 thoughts on “Så er vi rigtig afsted!”

  1. Med sådan en start ( generalprøve) kan turen kun udvikle sig positivt videre frem.
    Det bliver fantastisk at følge jer

    Kirsten vil også gerne have mulighed for at følge jer.
    Hendes mail herunder

    Take care!
    Michael

    1. Tak Michael, dejlig i har lyst at følge os, vi vil uploade om stort og småt, både her og på Findpenguin. Kirsten skal selv tilmelde sig nyhedsbrevet her på siden, og så skal hun jo osse downloade Findpenguin. Håber det lykkes. Kh. Trine

  2. Hej Finn og Trine
    Ser hyggeligt ud 😉 håber at i trods alt nyder det
    det blir spændende at følge jer
    Tom

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *