Tiden i Spanien rinder ud.

Vi har brugt to måneder på at arbejde os ned gennem solkysten ved Middelhavet, og de sidste cirka 14 dage, langs Atlanterhavs kysten. 

Spanien er et paradis for mange langs Middelhavskysten, og ofte det som man forbinder med ferie i Spanien. Store dele af kysten er bygget op omkring turismen, med store hoteller, strandstole, grimme restauranter og strandbarer og hvor det til tider, kan være svært at mærke Spanien. Et kæmpe mix af englændere, tyskere, hollændere, svenskere og mange andre nationaliteter, har sat sit præg.

Vi er selv faldet for området omkring Frigiliana, som ligger lidt inde i landet, ca 8 km fra kysten og i 300 moh. Der er historie, byen er charmerende, omend turismen har sat sit præg, med fantastisk natur, vandre og cykelruter omkring. 

Vi har været inde i landet, hvor vi kører igennem et landbrugsland med store arealer, oliven, vindruer, avokado, appelsiner, masser af grøntsager, og nu set hvor mange af grøntsagerne derhjemme kommer fra. Besøgt historiske, meget seværdige og ejendommelige byer, og fået Spanien lidt mere ind under huden. 

Turen langs Atlanterhavs kysten har været meget anderledes, vi har hørt at den bliver betegnet af spanierne, som værende det “rigtige” Spanien. Og vi kan godt se hvad de mener. Her er ligesom lidt mere sjæl og spansk charme, der handles lokalt, tøjmærker vi aldrig har hørt om, og der er langt mellem Gucci forretningerne 😂 Her er masser af skønne byer, som meget mere er baseret på egne turister, hvis de overhovedet satser på turister. Vi er også kommet igennem strandbyer, som i sæsonen har masser af lokale turister, men lige nu her i vintermånederne, minder de mest om en dejlig ski-by i Alperne om sommeren 🙃 Byhuse og meget mindre hoteller, end på Middelhavskysten. 

En anden ting vi har fundet ud af er, at der i Spanien findes cykelruter som er anlagt på gamle jernbanespor “de grønne veje”. Sporene findes i hele Spanien, da man i 1900 tallet havde en ambition om at forbinde landets landområder med tog. Der kom en verdenskrig og en borgerkrig i vejen i 1938-39, og mange af sporene blev kun halvfærdige. 2500 km af de spor blev til “Via Verde” ruterne, og dem er vi blevet begejstret for. 

Når alt det her er sagt, så betyder det også en del, at vejret har været lidt mere stabilt solskin de sidste 3 uger, alt ser bare bedre ud i en solstråle 🌞

Vi bruger lige en dag eller to mere, her ved yderste grænse mod sydvest, besøger Isla Christina og grænseområdet ved Ayamonte, og så starter eventyret i Portugal. 

Husk at vi uploader vores dagbog på Penquin hvis du har lyst at følge vores tur lidt nærmere. 
https://findpenguins.com/55oy4oca0p21b

Attachment.png

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *